1948

I 1948 flyttede familien til Memphis, Tennesee, i håb om der at forbedre deres levevilkår. Elvis sang og spillede guitar for sine klassekammerater til afsked. Flytningen til Memphis blev ikke , hvad familien havde håbet på. De levede stadig under forholdsvis trange kår. Elvis gik på Humes High School og blev af kammeraterne opfattet som flink, men var alligevel en outsider, mest på grund af sin frisure og tøjstil, men også på grund af sin brændende musikinteresse. Alt sit tøj købte han på Beale Street, hvor også de fleste sorte handlede ind, og det var gennem dem, han lærte R&B-musikken at kende som den musik, der skulle komme til at påvirke ham allermest. Han optrådte til en musikkonkurance på skolen, fik det største bifald og vandt- noget der opmuntrede ham til at fortsætte med at udøve musik.