TV-specialen
TV-specialen indledtes med at Elvis sang en ny version af “Trouble" (fra “King Creole", 1958). Siden gik den over i “Guitar Man", der med sin halvt selvbiografisk tekst ,blev showets gennemgående tema. Herefter genforenedes Elvis med sine gamle musikere fra starten af hans karriere, guitarristen Scotty Moore og trommeslageren D. J. Fontana. (Bassisten Bill Black var død flere år forinden). De sad på scenen sammen med andre af Elvis’ venner og bekendte og fremførte en unformel jamsession, der blev vævet ind i TV-showet. Herudover gav Elvis flere solonumre på scenen, heriblandt den nye sang ”Memories”. Hele showet afsluttede han med at synge ”If I Can Dream”, specielt skrevet til dette program og med en delvist selvbiografisk tekst. Med dette effektfulde comeback fandt han det passende at afrunde det hele med en slags personlig kommentar til sin egen karriere.
Man må formode, at han i showet fik afløb for de mange år med frustration og mangel på kreativ udfordring. Hans naturtalent, karisma, sensualitet og scenenærvær havde ikke taget skade af årene i Hollywood, han havde bare ikke fået lov at vise ret meget af al sin kapacitet. Nu viste det sig, at han ikke bare var ligeså god, som han havde været i starten af sin karriere, han var til og med bedre. I en alder af 33 år så han bedre ud end nogensinde, og han såvel sang som bevægede sig med stil og selvsikkerhed. Han overstrålede ikke kun sig selv men også alle andre i branchen og dette på et tidspunkt, hvor alle så godt som havde opgivet troen på ham. Det læderoutfit han bar under dele af showet, bidrog også til at få ham til at fremstå som noget kraftfuldt, det førte tankerne tilbage til 50’erne, til filmrebeller som James Dean og Marlon Brando og til Elvis’ første tid som King of Rock’n’roll.
I sensommeren 1968 indspillede Elvis sin 29. film, “Charro!", et westerndrama hvor Elvis havde skæg! Han indspillede et ledemotiv til filmen, som blev spillet under åbningsteksterne, men herudover indeholdt filmen ingen Elvisnumre. Dette er den eneste Elvisfilm, hvor han ikke optræder med musiknumre.
I Oktober og november 1968 indspillede Elvis sin 30. film, “The Trouble With Girls (And How To Get Into It)", endnu en film der afveg fra hans standardmål. “Live A Little, Love A Little" havde premiere og solgte ikke særlig godt. “If I Can Dream" udkom, mens TV-specialen kørte og røg op på poplistens 12. plads. Hermed blev den Elvis’ største hit siden 1965.
Den tredje december 1968 blev Elvis’ TV-special vist for første gang i amerikansk TV. Den fik en fantastisk god kritik såvel fra kritikkerne som fra publikum. Soundtracket røg op på albumlistens 8. plads. Rockskribenten John Landau skrev: ”Der er noget magisk over at se, hvordan den vildfarne finder vejen tilbage. Han sang med en kraft, som ingen længere forventer sig af en rock’n’rollsanger.”
“Elvis", TV-specialen fra 1968, er senere blevet kategoriseret som et af TV-historiens store øjeblikke. Efter dette program vendte alt for Elvis. Han kastede sig over indspilningsarbejdet med fornyet energi og sørgede for at komme fri af sine filmkontrakter for at koncentrere sig om koncerter i stedet. Hans karriere tog hermed en ny og spændende drejning, og hans stjerne, der længe havde været dalende, begyndte at stige mod højderne igen.