1972
Elvis begyndte i sommeren 1972 at se Linda Thompson, der var hans kæreste indtil slutningen af 1976.
I August 1972 spillede Elvis igen på Hilton i Las Vegas. I oktober hittede han med “Burnin’ Love", som klatrede op på listens andenplads. Måneden efter havde “Elvis On Tour" biografpremiere, og den blev rost af såvel publikum som kritikerstaben. Producenterne blev belønnet med Golden Globe-prisen i kategorien ‘Bedste Dokumentarfilm’.
I 1972 turnerede Elvis syv steder, hvoraf den sidste var på Honolulu. Hertil vendte han tilbage i 1973 for at give koncert specielt til TV, ”Elvis: Aloha From Hawaii – Via Satellite”. Den blev transmitteret live til bl.a. Australien, Sydkorea, Japan, Thailand, Filippinerne og Sydvietnam og til over 30 europæiske lande. Den båndede optagelse af programmet blev vist i USA i april og blev set af over halvdelen af befolkningen. Alt i alt blev programmet set af over en milliard mennesker, hvilket gør den til en af de største begivenheder i TV’s historie. Det var formodentlig også højdepunktet i Elvis’ karriere.
Billetterne til koncerten i Honululu havde ingen fast pris, folk betalte, hvad de kunne. Indtægterne gik til en cancerfond, stiftet af Kui Lee, en hawaiiansk komponist, der døde af kræft.
På koncerten fremførte Elvis “See, See Rider", “Burning Love", “Something", “You Gave Me A Mountain", “Steamroller Blues", “My Way", “Love Me", “Johnny B.Goode", “It’s Over", “Blue Suede Shoes", “I’m So Lonesome I Could Cry", “I Can’t Stop Loving You", “Hound Dog", “What Now, My Love", “Fever", “Welcome To My World", “Suspicious Minds", “I’ll Remember You" (skrevet af Kui Lee), “Lyng Tal Sally"/”Hole Lotta Shaggen’ Gin’ On", “An American Trilogi", “A Beg Hun O’Love" og “Can’t Help Falling In Love". Efter selve koncerten spillede Elvis og bandet også “Blue Hawaii", “Ku-u-i-po", “Hawaiian Wedding Song", “Early Morning Rain" og “No More". Alle, undtagen sidstnævnte, var med på den båndede version af koncerten, som blev vist i USA.
Elvis bar ved denne lejlighed et kostume, der mest af alt er blevet forbundet med hans sene karriere. En hvid overall dekoreret med den amerikanske ørn. Hertil bar han et bredt læderbælte (som han kastede ud til publikum under ”An American Triology”) og et nittebesat slag (som han kastede ud til publikum under ”I Can’t Help Falling In Love”). Scenedragten var designet af Bill Belew, der kreerede de fleste af Elvis’ 70’er kostumer.