1956
To dage efter sin 21. års fødselsdag, d. 10. januar 1956, indspillede Elvis for første gang hos RCA. Blandt numrene var “Heartbreak Hotel", der udkom som single to uger senere. I løbet af tre uger havde den solgt 300.000 eksemplarer (den kom senere til at sælge over en million). Den lå som nummer et på Billboards popliste i otte uger, og den blev også nr. et på countrylisten samt nr. 5 på R&B-listen. Den efterfulgtes af “I Want You, I Need You, I Love You", som også blev en etter. “Hound Dog"/"Don’t Be Cruel" var en af de bedst sælgende singler i pladebranchen på den tid. I marts udkom Elvis’ første album, “Elvis Presley". Det blev en etter på Billboards popalbumliste og den første af Elvis’ plader som solgte guld, dvs. over en million eksemplarer.
Han optrådte i flere TV-shows og vakte med sin fremtræden forargelse blandt forældre til teenagere og journalister, der ikke brød sig om hans altfor udfordrende bevægelser og de tydelige sorte indflydelseskilder i hans musik. Specielt da han optrådte med ”Hound Dog" i The Milton Berle Show i juni 1956, blev han skarpt kritiseret. Moralens vogtere anså ikke Elvis’ hoftevrid for passendeTV-underholdning. Da han en måned senere optrådte med det samme nummer i The Steve Allen Show, var det under helt anderledes og tilrettelagte omstændigheder: Elvis var udklædt, og sangen vendt mod en Bassethund. Selv var han ikke helt fornøjet med dette morsomme arrangement men stillede alligevel op. Ed Sullivan, der havde den tids største og vigtigste show, havde tidligere svoret, at han aldrig skulle beskæftige sig med rock’n’roll-artister, men ændrede mening da han så de fantastiske seertal både Berle og Allen havde fået via Elvis’ medvirken. I september optrådte Elvis for første gang ud af tre i The Ed Sullivan Show og slog da to rekorder. Dels var lønnen han fik (50.000 dollars), det højeste beløb nogen nogensinde havde modtaget for at medvirke i TV, dels var seertallene de største, man nogensinde havde haft.
Allerede på dette tidspunkt begyndte Elvis-souvenirs at blive et vigtigt led i markedsføringen. Elvis blev ligeså meget et varemærke som en artist. Alt fra hatte, T-shirts og jeans til læbestift, bogstøtter og statuer kunne sælges med hjælp fra Elvis’ navn og ansigt. Efterspørgslen på disse produkter var allerede stor dengang, og i dag er den nærmest umættelig.
I november 1956 havde Elvis premiere på sin første spillefilm, ”Love Me Tender”. Den blev en enorm kassesucces, og Elvis fik god kritik for sit skuespiltalent. Alt i alt blev 1956 et nærmest uvirkeligt succesrigt år for ham. Han fik fem singler og to albums på pop-top-listen. Han indledte en værdsat filmkarriere, optrådte i diverse ekstremt toneangivende og prestigefyldte TV-programmer og et indbringende salg af Elvis-produkter blev indledt. (Ifølge Wall Street Journal, december 1956 havde salget af Elvis relaterede souvenirs og plader indbragt ikke mindre end 22 millioner dollars på kun få måneder). Vigtigst af alt var dog, at Elvis blev det fremmeste symbol for en hastigt voksende teenagekultur. Hans unikke blanding af country og gospel, sort R&B og hvid popmusik, gjorde ham til den på en gang mest dyrkede og mest kritiserede, kontroversielle kunstner, der for altid kom til at ændre musikken og popkulturen. Efter 1956 skulle intet igen blive som før, hverken for verden eller for Elvis.