1966

Elvis indspillede sin toogtyvende film, “Spinout", i februar 1966 og indspillede samtidig et soundtrack. Måneden efter fik ”Frankie And Johnny” premiere uden nogen større succes. Soundtracket kom ikke længere end til en 20. plads. I juni fik ”Paradise, Hawaiian Style” premiere, også uden videre succes. Soundtracket klatrede sig op på listens 15. plads.

I sommeren 1966 indspillede Elvis sin 23. film “Double Trouble" og indspillede samtidigt soundtracket. I september indspillede han sin 24. film ”Easy Come, Easy Go”, som fik premiere før ”Double Trouble”. ”Spin Out” havde premiere i november 1966, og den gik ikke særlig godt. Soundtracket hev sig op på en 18. plads.

I December 1966 friede Elvis til Priscilla.